Seriøst opdræt af marsvin
kæledyr og racedyr i sølvagouti samt blå agouti
Vi bor i Klovborg, vest for Horsens, syd for Silkeborg og nordvest for Vejle.
Hjemmesiden er ikke opdateret med kuld på vej, fødte kuld, til salg mv. grundet manglende tid. Se FB side istedet.
Nyheder:
23. januar 2017: Endelig er de her! Og så endda 3 styks af dem. De blå sølvagouti som jeg har arbejdet på i omkring 1½ år. De er ligeså gudesmukke som forventet. Se dem under kuld 2017.
5. december: mange nye kuld siden sidst, samt flere udstillinger deltaget i.
11 juni: Der er født mange skønne kuld siden sidste opdatering. Vi har også været to gange afsted på udstilling med fantastiske resultater. Især til Winners Cup, hvor Kazoos Melon blev junior vinder WIN16jrjp og Gizmos Silver Star blev senior vinder i juvenile WIN16jp. Næste store udstilling er Nordisk til september.
1. marts: Tiger Lilly fødte den 20/2 fire fantastiske piger. Se dem under kuld 2016. Vi er ved at forberede os til udstilling 12/3.
11. februar: I dag blev opdrættets første blå med prikning født! Den skønneste blå amber agouti pige. Se under kuld X 2016.
6. februar: Vi har for nylig mistet vores underskønne Tigerøje :-( Esther har også fået et kuld d. 26/1 på 4 sorte unger. Se dem under Kuld 2016. Der er kommet 3 nye sølvagoutier hjem fra UK.
5. januar 2016: Vi har fået to nytårskuld, henholdsvis 31/12 og 1/1. Årets første udstilling er allerede 9. - 10. januar. Vi har tilmeldt 12 dyr og glæder os til hygge mv.
4. november: vi havde en fantastisk udstillingsweekend, hvor Ronja vandt to gange BISjr i juvenile og to gange bedste opdrættergruppe for Pet, og Freja vandt to gange BIS1 og en BIS2 i juvenile. Vi havde også 6 nye champ titler med hjem. Vi kom hjem til 4 dejlige drenge ved Bitch. Desværre holdt glæden kort, da vi mandag mistede Liva til drægtighedssyge :-(
14. oktober: i mandags mistede vi desværre Grisling til drægtighedssyge. En rædselsfuld dag :-(
16. september: Siden sidst har Amathea haft en dødfødsel med 4 dødfødte unger, Marnegs har født 5 lækre unger og Cruella har født en enkelt overdejlig pige. Om 10 dage skal vi til udstilling, første gang siden foråret, så vi glæder os. 16 dyr skal der med!
4. august: Prik har født, en lang og hård fødsel med første unge som sædefødsel, og de resterende 4 kom over lang tid. Desuden skød hun livmoderen ud. Her 3 dage efter er hun stadig mærket og hænger i med neglene. Se kuldet under Kuld M. Opdateret: Prik overlevede og alle ungerne har vokset sig store og fine.
29. juli: Tinkerbell fødte 9. juli 3 drenge. En af dem bliver, 2 er til salg. Prik, Amalthea og Marengs er konstateret drægtige. Desuden er der flere spændende kæledyrskuld undervejs.
10. juni: Elsa har født den 6. juni og Illusion har født den 9. juni. Se mere under kuld J og K.
8. maj: Princess har født, 3 fine piger. Se mere under kuld I.
19. april: Fantastisk DM i går. Little Drops kan nu kalde sig DMj-15 Baun's Little Drops of Silver. Er virkelig stolt af min lille junior han. Samtidig fik Sejereje og Tigerøje sidste cert til en titel i børnedyr.
28. marts 2015: Marengs fik d. 26. marts et kuld på 5. Desværre dødfødte og en meget grim og hård fødsel. Hun er heldigvis ved godt helbred og er igen frisk.
2. februar 2015: Vi var i weekenden i Sig til DMF udstilling og det gik over al forventning. Tigerøje BISjr i juvenile, Little Drops of Silver BISjr 3 i purebreed og Volim BIS 1 i kæledyr! Derudover blev Princess, Sam og Volim champs i løbet af weekenden i purebreed. Desuden fik mine sølvdutter, Cruella og Tinkerbell en BIS4 i opdrættergruppe.
24. januar: Liva fødte d. 21. januar 6 unger, hvoraf 5 overlevede. De er helt fantastiske! Kalaha fødte d. 24. januar 2 fine piger, en sølvagouti med crest og en sort dilute.
1. januar 2015: Mimi fødte d. 21. december 3 fine unger, se mere under Kuld - 2014. Liva er drægtig med Aldur med termin ca. 20. januar. Der er desuden flyttet to fine kæledyrshunner ind, LUX Marengs og en Cavy Cats blåbærer hun.
11. december: Opdateret med nye kuld, født midt og sidst i november, samt først i december.
11. november: Endelig fødte Penny i går d. 10. november. 5 smukke og helt forskellige unger. Se mere under tidligere kuld 2014.
28. oktober: Dejlig udstillingsweekend i DMK. Der var 2 ordinære udstillinger og special i børne-, kæle-, flerfarvet, og kombidyr. Vi havde 9 dyr på bordene. Prik fik 2/3 certer i børnedyr, Ike fik 1/3 certer i børnedyr, Sejereje var i et hårdt felt og fik ingen certer i kæledyr, Volim fik 2/2 certer i kæledyr og 1/1 i kombi, Ädelsten fik 2/3 certer, Cruella fik 3/3 certer, Tinkerbell fik 3/3 certer, Sam fik 3.../3 certer og Princess fik 3/3 certer. Så jeg havde 4! champs med hjem, og de to var første af egen avl. Derudover blev Cruella 3. bedste flerfarvet ved Eva Helgren og Princess blev BIG1 og BIS2 i den ordinære. De første to BIS placeringer, og den ene var eget afkom. Jeg er helt overvældet!! Og så stolt af mine dyr.
24.september: Den engelske invasion! I søndags landede der 4 lækre englændere i opdrættet. En sølvagoutihun og en sølvagoutihan fra Mary Jaffa. Hunnens far blev netop reserve BIS til Ral London show weekenden før! Derudover er der to dilute hunner, en fra Simon Neesam og en ældre avlsklar hun fra Caroline Creese. Den er ud af solid avl og skal lave afkom med Ädelsten. Desuden er der sat et par nye kuld over siden sidst. Se de nye dyr og nye kuld under fanerne.
28. august 2014: Resultater fra udstilling i Sig i weekenden 23-24. august - Baun's Elsa the Snowqueen blev 1/5, 1 cert og BIS1jr i juvenile og bedste A-dyr!, Amiras Ädelsten blev 1/1, 1 cert og BIR, Kappel's Aldur blev 1/4, 1 cert og er nu DKCHjp og Møllenbergs Frosty the Snowman blev 3/5 og fik 1 cert. I sidste uge flyttede en kæledyrshun Penny ind og i dag flyttede Oktober's Volim Te, en belgisk crested sølvagouti han ind. Billeder under respektive faner.
6. juli 2014: opdateret lidt hist og pist, hunner kæledyr og racedyr, kommende kuld. Sidst i juli får Freja en pige fra LUX, LUX Prik og jeg får en kæledyrsdreng, Spolds Steffen Sejereje.
28. maj 2014: I lørdags d. 24. maj fødte Krølle 3 smukke tøser. Se mere under Kuld 2014.
15. maj 2014: I weekenden flyttede Toblerones Kalaha, en dejlig sølvagouti hun på 2 år, ind. Krølle er højdrægtig og kan nedkomme hvert øjeblik. Vi er meget spændte på opdrættets første kuld unger!
6. maj 2014: Vi var i weekenden på udstilling i DMF og Møllenbergs Frosty the Snowman blev sørme BISjr i juvenile (børnedyr) lørdag! Kappels Aldur fik Sitanes opdræts favorit og Isi blev sekretærens favorit! Kappels Aldur fik desuden to certer i børnedyr! Frost og Isi hver 1 cert. Fra udstillingen tog vi vores nye dreng Amiras Ädelsten med hjem. Billeder kommer når han lige er faldet lidt til, han har været langt undervejs. Måske i næste weekend kommer der en 2 årig sølvagoutihun til. Hun skal lave lækre sølvunger med Frost.
22. april 2014: Kommende dyr i opdrættet er to solid hanner fra Sverige, den ene er cinnamon og den anden er sølv. Vi deltager i udstilling i Winners Cup, DMF, i Suldrup d. 3. og 4. maj. med 5 dyr: Isi, Pjuske, Mimi, Møllenbergs Frosty the Snowman og Kappel's Aldur.
16. marts 2014: I går kom der et par sølvagouti'er med hjem fra temadag. Se mere om dem under fanen racedyr.
Marts 2014: Hjemmesiden går i luften.
Jeg skal på genetikkursus i DMK inden så længe, og jeg glæder mig til at lære mere om dette spændende emne.
Samtidig tager jeg så et par sølvagouti'er i avlsklar alder med hjem. De blev sat sammen sidst i februar, så der kan måske allerede først i maj komme små sølvbebser.